I dette aktionsforskningsprojekt i samarbejde med Horsens Kommune undersøger vi, hvordan fagprofessionelle og ledere kan udvikle nye forståelser og praksisser i mødet med unges mistrivsel. Projektet tager afsæt i en ambition om at kontekstualisere unges livsproblemer, almengøre det svære i ungdomslivet og udvikle en tværkollegial praksis, hvor mistrivsel håndteres som et fælles pædagogisk og relationelt anliggende. Gennem prøvehandlinger, forskningsmøder og fælles refleksion udvikles erfaringer og viden, som kan kvalificere kommunens arbejde med unge i mistrivsel.
Unges mistrivsel har i de senere år fået stigende opmærksomhed i forskning, praksis og offentlig debat. Ungdomsforskningen peger på fremkomsten af en såkaldt ny udsathed, som adskiller sig fra den klassiske udsathed ved ikke primært at være knyttet til socioøkonomiske forhold, men ved at ramme bredere og ofte fremstå mere diffus og mindre synlig.
I Horsens Kommune har man fået øje på en uoverensstemmelse mellem denne nye udsathed og de indsatser, der ofte tager udgangspunkt i klassiske problemforståelser. Det gælder både i den Kommunale Ungeindsats, hvor man over tid har arbejdet med at udfordre individorienterede og klientgørende praksisser, og det gælder i Tværgående Enhed for Læring, hvor man har haft fokus på samarbejdet med skolerne i at opbygge tilbud til unge, der oplever mistrivselsproblemer. Fælles for de to afdelinger er en kritisk stillingtagen til tendensen til at, at unges livsproblemer individualiseres, klientgøres og i nogle tilfælde sygeliggøres.
Problemstilling rummer både faglige, menneskelige og økonomiske dimensioner, og samtidig oplever mange fagprofessionelle en afmagt i mødet med udfordringer, som ikke let lader sig håndtere inden for eksisterende forståelser og metoder. Derfor har Horsens kommune og Center for praksisforskning i fællesskab søsat et aktionsforskningsprojekt, der har til formål at udvikle nye måder at forstå og respondere på det svære i ungdomslivet.
Formålet med aktionsforskningsprojektet er at udvikle viden om og erfaringer med en pædagogisk praksis og en tværkollegial kultur, hvor unges livsproblemer:
- kontekstualiseres
- almengøres
- forstås som potentielle kilder til udvikling og dannelse
- håndteres som et fælles anliggende i professionelle og organisatoriske fællesskaber
Projektet skal samtidig skabe viden om, hvilke muligheder og vanskeligheder der opstår, når fagprofessionelle forsøger at udvikle praksis i denne retning.
Følgende forskningsspørgsmål driver projektets undersøgelses- og udviklingsproces:
- Hvori består kompleksiteten i at udvikle en almengørende snarere end særliggørende pædagogisk praksis?
- Hvilke praksisser udvikler fagprofessionelle i mødet med unges mistrivsel, når fokus er på almengørelse og kontekstualisering?
- Hvilken betydning oplever fagprofessionelle, at sådanne praksisser har i de unges liv?
Projektet henter teoretisk inspiration i Joachim Meiers forskning om unges mistrivsel med afsæt i eksistentiel-fænomenologi og kritisk sociologi.
Metodisk gennemføres projektet som et aktionsforskningsforløb. Her kombineres udvikling af praksis med vidensproduktion gennem fælles undersøgelse, refleksion og afprøvning af nye handlinger. Ledere og medarbejdere deltager som medforskere og arbejder med konkrete praksisproblemer fra deres egen hverdag.
Datagenereringen består blandt andet af:
- etnografiske logbøger fra prøvehandlinger
- forskningsmøder og fælles refleksion
- interviews og fokusgruppeinterviews
Projektet gennemføres på børne- og ungeområdet i Horsens Kommune med deltagelse fra:
- Tværgående Enhed for læring under ledelse af Claus Klaris Huulgaard
- Ungeindsatsen under ledelse af John Voigt Jensen
Forløbet faciliteres af aktionsforskere Joachim Meier og Karina Solsø, og i styregruppen deltager i øvrigt børne og forebyggelseschef, Mette Spring og ungechef, Birgitte Salling.
Resultater vil blive delt, når projektet er afsluttet.
